Behandling af hyperhidrosis

Hvis man mener at lide af øget svedproduktion, skal man gå til lægen og få stillet en diagnose. Det er nemlig vigtigt at konstateret den nøjagtige årsag, idet sved kan være tegn på en række sygdomme. Hvis lægen mener, at du lider af hyperhidrosis, dvs. øget svedproduktion uden egentligt at fejle noget, kan du på denne side læse om de forskellige muligheder for behandling.

Hvis du har fået stillet diagnosen hyperhidrosis, kan det være nyttigt at være aktivt opsøgende overfor information om mulighederne for behandling. Det giver dig bedre mulighed for at gå i dialog med lægen. Det er nemlig ikke alle læger, der kender de optimale behandlingsformer for hyperhidrosis, så det hjælper, hvis du selv kan hjælpe din læge på vej med forslag til en behandling, som du synes passer dig.

Nogle af behandlingerne kan man selv udføre, mens andre behandlinger skal foretages indenfor sundhedssystemet med henvisning fra lægen.

Behandlingsmetoderne her på siden er blot eksempler på de mest anvendte i Danmark. For alle behandlingsformer gælder det, at der er forskellige meninger om, hvorvidt de hjælper, og hvor stor effekten er.

Beskrivelserne her på siden er overvejende baseret på, hvad hyperhidrose-patienter på nettet har udtrykt med hensyn til effekten af de enkelte behandlingsformer.

Under Links her på Sved.dk kan du finde eksempler på links til læger og behandling. På nettet kan du også selv søge videre med henblik på at få behandling.

Aluminiumklorid
Svedkirtelsugning - NY!
Iontoforese
Operation
Medicin
Botox
Alternative behandlingsformer
Afhjælpning af svedgener

Aluminiumklorid

Hvis man ikke sveder særligt meget, kan det i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at smøre aluminiumklorid, fx 24% opløsning, lokalt på hudfladerne.

Aluminiumsklorid er en flydende væske på basis af sprit eller vand, som fås i håndkøb på apoteket. Sprit-opløsningen er den mest effektive. Lægens anvisning skal følges.

Aluminiumklorid virker svedhæmmende i et kortere tidsrum, og som nævnt kun, hvis man har et lille svedproblem. Det skal typisk påsmøres om aftenen ved sengetid og det er en forudsætning, at hudfladen er nogenlunde tør, dvs at man ikke må svede for meget, når det påføres. Hvis man sveder, når det smøres på, kan der nemlig dannes saltsyre, hvilket kun gør ondt værre. Saltsyren ødelægger huden, som derved bliver overfølsom for viderebehandling og desuden vil den sveddæmpende effekt udeblive.

Mange læger ordinerer aluminiumklorid til hyperhidrosis-patienter. Imidlertid viser tilbagemeldinger fra hyperhidrosis-patienter, at aluminiumklorid i praksis ikke er tilstrækkeligt til at stoppe sveden.

Svedkirtel-sugning og svedkirtel-excision

Modsat traditionel operation fjernes der ved svedkirtel-sugning ingen hud og dermed er risikoen for komplikationer i form af forsinket sårheling stærkt nedsat. Ved sugning af svedkirtler anvendes en teknik, der stammer fra fedtsugningsteknikken. Men i stedet for fedt "skraber" man de overskydende svedkirtler væk under huden i armhulerne. Det giver kun et ar i form af en 3 mm stor prik på indersiden af hver overarm.

Der er en alternativ metode til svedkirtel-sugning, nemlig svedkirtelexcision, dvs. selektiv bortskæring af svedkirtler i armhulerne. Denne metode er mere effektiv med hensyn til at fjerne svedgener. Den giver to større, men stadig diskrete ar i hver armhule.

Har man fået foretaget svedkirtelsugning og mod forventning ikke er helt tilfreds med resultatet, er det altid muligt at tage skridtet videre og få foretaget en selektiv svedkirtelbortskæring. Erfaringen viser dog, at der sjældent er behov herfor.

De to operationsmetoder er egnet til alle, som lider af enten ildelugtende eller for rigelig armsved. De er dog ikke egnet til folk med tendens til bylder i armhulerne.

Det skal understreges, at man med disse metoder opnår en effektiv mindskning eller måske snarere en normalisering af sin armsved, så den ikke længere er et socialt problem. Man kan ikke forvente at opnå total frihed for armsved, hvilket jo heller ikke er vilkårene for andre mennesker.

Få flere oplysninger om Svedkirtel-sugning (pdf-fil)

Iontoforese

Ved iontoforese-behandling sidder personen med hænder og fødder i en bakke med vand. Det er også muligt at behandle armhuler med iontoforese. Selve effekten af behandlingen opnås ved, at der via et såkaldt iontoforese-appart sendes en svag elektrisk strøm igennem vandet. Hvordan iontoforese egentligt virker, vides ikke med bestemthed.

Behandlingen er ikke særlig behagelig, men den gør ikke decideret ondt. Iontoforese giver kun en begrænset tidsmæssig effekt, og man skal derfor foretage behandlingen regelmæssigt. Man begynder typisk med en række behandlinger lige efter hinanden, fx 2-3 behandlinger a 10-15 minutter ugentligt over 3 uge. Herefter vil de fleste opleve fuld effekt, dvs komplet tørhed på de behandlede steder. Når der først er opnået fuld effekt efter den indledende behandling, kan man typisk nøjes med en enkelt vedligeholdesbehandling ind i mellem, fx hver tredje uge.

Behandling med iontoforese i Danmark foretages normalt af en hudlæge efter henvisning fra egen læge. Imidlertid er der ikke mange hudlæger, der tilbyder iontoforese-behandling. Spørg din læge om nærmeste behandlingssted. Eller find hudlæger der tilbyder iontoforese under Links her på Sved.dk).

Det er muligt at købe et iontoforese-apparat til hjemmebrug, hvilket mange synes er det letteste i længden, i stedet for at vente på tid hos en hudlæge i arbejdstiden. Med iontoforese-apparatet kan man tage behandlinger hjemme efter behov, fx mens man ser tv. (Se eksempler på henvisninger til leverandører under Links). Det anbefales dog at gennemføre et iontoforese-behandlingsforløb hos en hudlæge, inden man eventuelt anskaffer sig et iontoforese-apparat og selv går i gang.

Ifølge den tilgængelige videnskabelige forskning reduceres svedmængden med ca. 80%. Men mange hyperhidrosis-patienter oplever, at iontoforese medfører komplet tørhed på de behandlede steder og foretrækker derfor denne behandlingsmetode til udprægede svedproblemer i hænder, fødder og armhuler.

ETS og andre operationsmetoder

Det er muligt at foretage et operativt indgreb, hvor formålet er at fjerne svedproblemerne permanent hos en hyperhidrosis-patient. Operationen kan foretages gennem to snit i armhulen med henblik på at overskære nervebaner ved rygsøjlen. På engelsk kaldes operationen ETS (endoskopisk torakal sympatektomi). På dansk benævnes den ofte som ”kikkertoperation”. Der findes også andre former for operative indgreb mod sved.

Imidlertid er der en række tilbagemeldinger i både Danmark og udland fra personer, der har gennemgået sådanne operationer uden effekt, dvs. at de ikke er holdt op med at svede. Disse personer føler sig typisk dybt frustrerede over at have gennemgået en operativt indgreb uden resultat. Man kunne derfor overveje at forsøge andre behandlingsformer, inden man beslutter sig for at lade sig operere.

Medicin

Medicin, der blokerer nervernes signalerer til svedkirtlerne, kan ordineres af lægen med henblik på at nedsætte svedmængden.

Det er medikamenter som Ditropan, Robinul, Probanthine, som også anvendes til andre sygdomme. Der er en række kendte bivirkninger, bl.a. tørhed i munden.

Botox

Botox er et præparat der sprøjtes ind lokalt på det sted, hvor der svedes, fx hænderne. Virkningen fremkommer ved at botox hæmmer den kemiske transmission, der udløser svedproduktionen.

Effekten af botox-behandlinger siges at vare fra 3-6 måneder, hvorefter man skal igennem en ny behandling. Behandlingen foretages i Danmark på privatklinikker (til en relativ høj pris) eller via det offentlige sundhedssystem.

Alternative behandlingsformer

Udenfor det etablerede sundhedssystem, finder der en række alternative behandlinger, der siges at kunne have en positiv effekt på hyperhidrosis, fx akupunktur, zoneterapi, urtemedicin etc, men det er ikke umiddelbart muligt at finde konkrete tilbagemeldinger på god effekt.

Afhjælpning af svedgener

Til at opsuge armsved findes der bl.a. de såkaldte sweat pads, som er indlæg til armhulen, der forhindrer sveden i at gå igennem skjorter og bluser. Der er ikke tale om en egentlig behandling, men mere noget, der gør at ens svedproblem ikke er så generende.

Til toppen










Aluminiumklorid 25%




Iontoforese