Operation, nej tak

Oplevelserne fra en operation mod hyperhidrosis

Jeg har fået foretaget en såkaldt "kikkert-operation" på Rigshospitalet for et par år siden. Dvs. jeg fik et valg mellem at man ville åbne min brystkasse, eller få en laser-operation ( = ETS), hvor man går ind under armhulen med en såkaldt "kikkert". Jeg tog chancen fordi jeg var desperat for at slippe for problemet.

Umiddelbart efter udskrivningen følte jeg, at min venstre hånd var blevet helt tør, mens højre stadig var lidt fugtig, men klart bedre. Efter 3 uger var der imidlertid ikke længere nogen effekt af operationen. Kirurgen sagde han havde erfaring med den type operation, men at det ofte slog fejl pga. at menneskets nervesystem er ret effektivt til at gendanne sig selv.

Ved en kikkert-operation bruger man et såkaldt endoskop til at se ind i patienten, mens man brænder med en laser med et tilsvarende endoskop. Dvs. man stikker en " kikkert" til at se med ind under den ene armhule, mens man brænder sved-kirtelnerverne over med en anden kikkert med laseren i, under den anden armhule.

Da jeg først konsulterede Rigshospitalet, fik jeg at vide at man endnu ikke havde kikkerter, der var lange nok til at foretaget den type operation. Jeg havde er par år tidligere mødt en tysk pige, som havde fået operationen i Italien, så derfor havde jeg søgt at få en operation betalt af sygesikringen på det pågældende privat-hospital i Italien. (Hun havde ligesom mig oplevet, at hun igen kunne blive fugtig i håndfladerne). Imidlertid mente den pågældende kirurg på Rigshospitalet (hvis navn jeg desværre ikke husker), at det kunne han sagtens klare, så jeg lod mig skrive op til en operation, når de fik kikkerterne, (som alternativ til en gammeldags operation hvor min brystkasse ville blive savet op og jeg skulle være indlagt i ugevis.)

Mht. denne type operation er det mit indtryk, som lægen sagde til mig, at hvis man går tilstrækkeligt voldsomt frem, er der en mulighed for at nerverne ikke gendanner sig, dvs. måske fjernes svedproblemet, men det skal åbenbart foretages på den gammeldags måde med knive, før det virker godt nok. Umiddelbart er det min egen teori, at det måske ikke er smart at skære nerver over på den måde. I retro er jeg lidt rystet over, at læger kaster sig ud i den slags projekter uden at have en bedre baggrund for det, men måske er det helt almindeligt indenfor kirurgi.

Lægen var god til at informere om alting på forhånd, så jeg vil ikke have, at han skal udsættes for personlig kritik. Han tilbød mig en ny operation, men jeg har ikke brug for flere ar, så jeg turde ikke mere. Måske var jeg uheldig. Jeg ved i bund og grund ikke nok om kirurgi, men jeg tror ikke, det er et område, der er studeret tilstrækkeligt.

 

Hvis du har en beretning fra dit eget liv, som du har lyst til at dele med andre, kan du sende et kort indlæg til sved@sved.dk.

Til toppen