Afvist af lægen

Hvordan sved har påvirket netop dit liv .....

Afvist af lægen

Indlægaf AAV skrevet ons jun 13, 2007 4:57 pm

Hej...
Jeg er en pige på 25, der har lidt af at svede meget lige siden jeg var helt lille. Når min mor vækkede mig om morgenen, var jeg fuldstændig gennemblødt af sved, hvilket selvfølgelig virkede mærkeligt. Hun siger, jeg faktisk svedte nærmest fra da jeg blev født. i 25 år har jeg så haft problemet, og endelig opdager jeg så, at det faktisk er en sygdom.

Mit problem hænger mest sammen med fysisk aktivitet - hvilket vil sige at gå ned i netto og tilbage igen og så må jeg skifte tøj. Det er mest mit ansigt og min hårbund, der er et problem, for der skal ikke meget til, før mit hår er helt vådt. Derfor har min metode altid været at komme til alting en time før og så simpelthen stå og 'svede af' og tørre, men hold kæft hvor tager det meget af min tid, og hvor er det pinligt, når folk kommenterer, at man sveder osv.

Det har også været et stort problem, at jeg ikke kan gå ud at danse, ikke kan være steder, hvor der er mange mennesker, fx til koncerter, og ikke kan dyrke den motion, jeg gerne vil.

For et par år siden tog jeg mod til mig og opsøgte min læge, men han sagde: "Det skal du da bare være glad for, det er jo sundt at svede". Han mente ikke, det var et problem. Jeg var fuldstændig ødelagt og uden håb, lige indtil min søster sagde, hun havde hørt om denne sygdom, og at det måske kan behandles med Botox. Jeg har tudet hele dagen af glæde over, at jeg ikke er alene om problemet.

Har jeres læger taget jer alvorligt? Jeg vil nemlig prøve min nye læge, men jeg er så nervøs for at blive til grin igen.

Ved I, om Botox er en forholdsvis ny behandlingsform, da det virker til, de fleste af jer får foretaget operationer i stedet?

Forresten, hvis nogen af jer har lyst til at tage ud at rejse, men sjældent gør det pga varmen, så prøv Madeira.... Godt nok er der flest ældre mennesker på øen, men klimaet er helt vidunderligt. Jeg var der sidste sommer og blev vildt overrasket. Der var 25 grader varmt og jeg kunne gå hele dagen i den varme by uden at svede overhovedet!!! Øen er kendt for dens utrolig behagelige klima, og det er det eneste sted, jeg har været uden problemet : )

Anne (AAV)
AAV
 
Indlæg: 13
Tilmeldt: ons jun 13, 2007 4:09 pm
Geografisk sted: København

Hej..

Indlægaf Schaltz skrevet tors jun 14, 2007 7:53 am

Lyder til vi er i samme bås!

Jeg følte heller ikke min læge tog mig seriøst, hvilket også førte til jeg selv betalte for en Botox behandling, under armene. Det virkede kun de første 4-5 dage, men jeg svedte ikke SÅ meget som jeg normalt gjorde, i 10 dage ca.

Kender du det når du tror du faktisk ikke sveder, du føler dig faktisk en smule lækker, og så skal der komme ind eller anden og sige: " Er du okay, du sveder meget"!

Har prøvet overstående mange gange..

Jeg har så fået en tid hos en hudlæge, og der vil jeg høre mere om operationen!
Schaltz
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: man jun 11, 2007 11:15 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlægaf AAV skrevet tors jun 14, 2007 10:11 am

Ja, det er så irriterende, og jeg bliver altid i dårligt humør. Det er dog ikke så tit det sker, fordi jeg holder mig væk fra steder, hvor det altid sker. Jeg går fx ikke i byen, men jeg er heldigvis også i fast forhold med den sødeste kæreste, der altid hjælper mig.
Jeg er også blevet meget mere åben omkring det på mit arbejde og i min vennekreds, og folk har faktisk været overraskende søde. Til gengæld er der en del folk, der siger, de aldrig har lagt mærke til det - men de ved selvfølgelig heller ikke, jeg kommer i skole en time før om sommeren osv.
Det er virkelig surt, der ser ud til at være så mange dårlige erfaringer med både Botox og operation, øv, men jeg håber virkelig operationen virker for dig : )
Jeg vil prøve Botox, når jeg har været hos lægen - måske er jeg heldig.
Tak for dit svar : )

Mange hilsner
AAV
 
Indlæg: 13
Tilmeldt: ons jun 13, 2007 4:09 pm
Geografisk sted: København

Indlægaf no more sweat skrevet lør jul 14, 2007 9:47 pm

Ja jeg er en af dem der er blevet opereret, og jeg er nu fuldstændig fri for sved i ansigt, hovedbund og nakke. Det er virkelig en lettelse. Jeg har haft oplevelser fuldstændig matchende dine, med at møde længe før for at nå at "svede af", har måttet gå ud tusind gange under diverse fester og sammenkomster, enten ud på toilettet og tøre sved af, eller helt udenfor for at få noget kølig luft ind på kroppen. Så kunne man lige gå ind i et kvarters tid, før det blev galt igen. Har måttet forlade koncerter, restaurationsbesøg, fester, ja gud ved hvad, fordi jeg tilsidst ikke kunne holde det ud at folk kiggede. Det var bare alt alt for pinligt.
no more sweat
 
Indlæg: 11
Tilmeldt: fre jan 12, 2007 9:46 pm

Indlægaf no more sweat skrevet lør jul 14, 2007 9:50 pm

Glemte lige; min læge tog mig seriøst lige fra starten, men kender en pige som lige pt. kæmper med sin læge for at blive taget seriøst. Så jeg har vist været heldig. Men et godt råd er at printe information ud om sygdommen "Hyperhidrosis" og tage med til lægen, så lægen kan se det sort på hvidt - at det ikke bare er pjat. En del læger kender slet ikke til den sygdom.
no more sweat
 
Indlæg: 11
Tilmeldt: fre jan 12, 2007 9:46 pm

Indlægaf AAV skrevet søn jul 15, 2007 8:47 pm

Hej Lone

Hvor er det godt for dig, at operationen har virket. Hvor lang tid siden er det? Jeg er lidt bange for at prøve det, fordi nogle har oplevet, at det faktisk blev værre, eller at de så svedte rigtig meget andre steder i stedet.

Jeg har fået en ny læge, som har givet mig nogle piller, Catapresan. Man kan bare vænne sig til dem, så jeg skal kun tage dem, når der er ekstra behov for dem, fx hvis jeg skal til fest. Jeg har taget dem 4 gange nu, og de virker, så det er en stor hjælp, men det er bare så ærgeligt, de ikke hjælper mig med mine daglige problemer.

Dejligt at høre, operationen har været en succes for nogen :P

Hilsen Anne
AAV
 
Indlæg: 13
Tilmeldt: ons jun 13, 2007 4:09 pm
Geografisk sted: København


Tilbage til Sved erfaringer

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron