Sved En ny begyndelse

Hvordan sved har påvirket netop dit liv .....

Sved En ny begyndelse

Indlægaf lo-is skrevet tors sep 28, 2006 12:46 pm

:D Hej alle jer med svedproblemer. Jeg har i næsten 40 år lidt frygteligt af håndsved, og sved på fødder m.m. Jeg har altid troet , at det bare var mig der var for nervøs og har levet med det på godt og ondt. Min læge har faktisk aldrig rigtig forstået , hvor alvorligt det har hæmmet mig.
Jeg har prøvet piller ercoril, men de virker begrænset og giver en hel del bivirkninger og ercoril liniment roll-on samt aluminium klorid. Alt sammen uden godt resultat. I dag har jeg ved et tilfælde læst sved.dk og det har virkelig givet mig modet tilbage. Nu kan jeg se at jeg ikke er alene og at det er Hiperhidrose jeg lider af.
Jeg har lige fået ny læge, så allerede imorgen vil jeg starte mit nye projekt NUL SVED.. Jeg vil i første omgang prøve at få en henvisning til en hudlæge og derefter forsøge en iontoforesebehandling.
Måske vil det lykkes denne gang ?
Jeg vil meget gerne skrive om resultatet, så kan det evt. hjælpe andre.
Knus til alle fra lo-is
lo-is
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: tors sep 28, 2006 11:49 am

Indlægaf Annikka-c skrevet søn okt 01, 2006 7:09 pm

Kære lo-is
Du skal prøve iontoforese. MEN det er bedst at få de første behandlinger med et par dages mellemrum for så er effekten mere tydelig. Det kan være svært at få tider så tæt op ad hinanden hos en hudlæge for de har jo så travlt.
Giv ikke op. Du skal lige give det en chance. Min hudlæge siger at det er meget individuelt hvor mange gange man skal have første gang, men fra 4 til 10 gange, derefeter skal man gå til vedligeholdelse en gang månedligt sådan cirka. Det er ret kedeligt mens det står på og kan gøre en lille smule ondt, men tro mig, det er det værd. Hos dem jeg kender til plus mig selv har iontoforese fjernet sveden helt og aldeles. Du må lige skrive tilbage om hjælper :-)

Hvis du bor i Khn-området kan jeg anbefale en hudlæge- og hvis du ikke lige kan finde en:
Henrik Flindt Hansen,Speciallæge i hudsygdomme
Amagertorv 23, 1160 København K
tlfnr 33 14 88 34
Annikka-c
 
Indlæg: 28
Tilmeldt: lør sep 16, 2006 11:41 am
Geografisk sted: Danmark

En ny begyndelse

Indlægaf lo-is skrevet tirs okt 03, 2006 8:46 am

Hej igen
Ja så har jeg været hos lægen og fået en henvisning til en hudlæge.
Min nye læge var overrasket over at jeg aldrig har fået taget blodprøver i forbindelse med mit svedproblem, men det er der ingen der har talt om i alle de mange år. Mærkeligt.
Man skal åbenbart selv fortælle nogle læger hvad man fejler, og hvordan man skal behandles.
Men nu skal jeg så endelig til hudlægen.
Desværre er der lang ventetid. ganske som du siger Annika.
Lidt ærgeligt når man føler at nu skal der ske noget. :(
Når man er kommet i behandling, kan man så ikke bestille flere tider, så man undgår at skulle vente så længe. ? ?

:P :P På snart gensyn lo-is
lo-is
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: tors sep 28, 2006 11:49 am

Indlægaf Annikka-c skrevet ons okt 04, 2006 6:17 pm

Hej igen Lo-is
Ærgerligt at du skal vente på at komme til en hudlæge (nu giver han forhåbentligt iontoforesebehandling ...).

Når du er hos hudlægen første gang, og du skal have en ny tid, kan du bede sekretæren om at give dig for exempel 4 tider med så kort mellemrum som muligt. Jeg har gået til behandling hos flere forskellige hudlæger og de var allesammen 'nærige' med deres tider, for exempel at man kun kunne få 1 tid af gangen, så derfor vil jeg sige at alle tricks gælder. Ellres kan man risikere at der går temmelig lang tid i mellem hver behandling og når man er i din situation vil man gerne ha det afprøvet hurtigst muligt. Du kan begrunde det med, at du er nødt til at have tiderne på forhånd pga planlægning af dit arbejde.

Jeg har aldrig prøvet at blive tjekket via en blodprøve. Gad vide hvad det går ud på?

KH Annikka
Annikka-c
 
Indlæg: 28
Tilmeldt: lør sep 16, 2006 11:41 am
Geografisk sted: Danmark

En ny begyndelse

Indlægaf lo-is skrevet tors nov 02, 2006 7:34 pm

Hej fra lo-is
Nu har jeg så endelig været hos min hudlæge.Hun er utrolig sød, og jeg fik en masse tider til iontoforesebehandling. 3x om ugen de næste 3 uger.
For en sikkerheds skyld fik jeg taget nogle blodprøver først, så de kunne udelukke eventuelle stofskifte problemer.
Så nu glæder jeg mig bare til at se om den nye behandling virker.
Jeg skriver igen og fortæller hvordan det går fremad.

Knus til jer alle :D :D :D fra Lo-is
lo-is
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: tors sep 28, 2006 11:49 am

Indlægaf Sipsippenip skrevet man nov 06, 2006 4:55 pm

Jeg fik i henholdsvis januar og marts 2005 en operation for hyperhidrosis på Roskilde Universitets Hospital i begge armhuler. Dette har taget toppen af mine svedproblemer.

Igennem min egen praktiserende læge, som var utrolig sød og hjælpsom, henviste hun mig efter lang tid med andre behandlingsforsøg, til et kirurgisk indgreb.

Jeg tror at kendetegnende for dette problem er, at folk føler sig alene og meget hæmmede, og dette var også gældende for mig.

Jeg fik fjernet mine svedkirtler ved to forskellige indgreb. Det ene var en hel åbning af området og derefter fjernelse af kirtlerne (hvilket tog hele 14 dage at komme over, og som havde nogle dårlige konsekvenser). Det andet var en slags "fedtsugning" - dog uden nogen sugning. Et rør der mindede om dem man bruger til fedtsugning blev ført op i min armhule og herefter blev mine kirtler raspet i stykker.

Begge indgreb har haft stort set den samme virkning, dog var jeg allerede efter to dage i stand til at kunne bruge min arm ved den sidste metode (havde dog de flotteste blå mærker :) ). Efter det første indgreb fik jeg dog et par dage senere lavet en forkert bevægelse og såret sprang en smule op. Dette har betydet at mit ar efter operationen først nu er begyndt at blive nogenlunde pænt at kigge på (men det er dog ikke noget der bemærkes specielt, pga placeringen).

Jeg har stadig svedtendens og bruger en sjælden gang imellem en aluminiumchlorid eller lignende, hvis man f.eks. skal til fest med alkohol, da dette altid får mig til at svede endnu mere.

Jeg ville bare dele min erfaring med andre. Har desuden læst at man kan lamme nerverne med botex (dette er bare ret halvdyrt og holder vist kun et halvt års tid ad gangen).

Sip
Sipsippenip
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: man nov 06, 2006 4:37 pm

Indlægaf Sipsippenip skrevet man nov 06, 2006 4:59 pm

Jeg glemte at fortælle at det foregik ambulant og var udskrevet samme dag.
Sip
Sipsippenip
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: man nov 06, 2006 4:37 pm


Tilbage til Sved erfaringer

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron